LOKAL TRAFIKKAMPAGNE PÅ RØJLEHALVØEN – men vi mangler lige netop DIT og dit barns input!
I løbet af sommeren 2026 regner vi med at kunne stable en lokal trafikkampagne på benene med midler fra trafikpuljen og med hjælp af Entreprenørgården. Der skal sættes skilte op strategiske steder i lokalområdet, især ind og ud af beboelsesområder og landsbyerne. Med skiltene følger formentlig en lille plet plantet biodiversitet/blomster, som fungerer som både blikfang og indsnævring.
Vi mangler dog hele tre ting fra jer:
1/. Kom med en fængende KORT tekst – som gerne må trække smil eller provokere lidt, altså give stof til eftertanke, og gerne noget, der kan ramme forskellige bilist-målgrupper (unge, forældre, ældre, erhverv). Eks: “Kør nu hjemmefra 5 minutter før” (fordi det ofte er os selv, der kører for stærkt herude, især når man skal have børn i skole og har for travlt), “Far, kører du også for stærkt?”eller “NEJ! Fart giver ikke damer”
2/. Kom gerne med input til hvor, du tænker, der skulle sættes et skilt op.
3/. Og mindst lige så vigtigt: Vi MANGLER BØRNETEGNINGER, der kan udgøre det grafiske bag teksten på skiltene. Gerne underskrevet af artisten selv 😉
KONKURRENCE:
Send dit forslag senest 22. februar og deltag i konkurrencen:
Korte tekster: Vind 2 x familiepizza
Børnetegninger: Vind 2 kg bland-selv-slik
Vi trækker lod om præmierne og vinderne annonceres på årsmødet 5. marts.
Skriv gerne til lokaludvalget@rojlehalvoen.dk
/Marie Louise